OM MIG

Hello – Buenos Días – Bonjour – Dobar Dan – Selam aleykum – Konnichiwa – 你好

Jeg er en pige i starten af 20’erne der til dagligt læser sin kandidat i Interkulturelle Markedsstudier på CBS. Min største hobby er at rejse, og jeg kan i dag stolt sige at jeg har besøgt 39 lande fordelt på 6 kontinenter. Jeg har altid godt kunne lide at besøge nye lande, som barn rejste jeg meget med min familie, men det var nu mest rundt omkring i Europa. Min passion for verden startede rigtigt da jeg blev student, idet jeg havde besluttet mig for at tage et sabbatår. Kort tid efter min dimension var jeg ombord på United Airlines, på vej mod Chicago, en drøm der langt om længe blev opfyldt. Jeg tilbragte hele 3 måneder i USA, primært i Chicago og Detroit, hvor jeg besøgte min familie og lærte byerne at kende. USA-turen blev efterfulgt af en tur til Bosnien & Herzegovina og kort tid efter kom der en ny rejse på bordet. Sabbatåret resulterede i et helt nyt kapitel i mit liv, for inden for de næste 5 år var jeg blevet det man kalder en globetrotter, og er det den dag i dag. Jeg elsker simpelthen verdenen og som H. C. Andersen engang sagde “At rejse er at leve” – det er helt bestemt blevet mit motto.

Jeg har længe gået rundt med tanken om at lave en blog, men grundet travlhed har jeg ikke haft mulighed for det, og da jeg godt kan lide at have tingene i orden og have et godt indhold, mente jeg at det ville være bedre at vente. Da jeg de sidste 5 år har tilbragt mere tid i udlandet end herhjemme, mener jeg også at jeg nu har en masse godt i bagagen og dermed mange gode råd til nye såvel som som erfarne rejsende.

Jeg har prøvet alt fra backpacking, teltture, luksusferier til betalt og frivilligt arbejde i udlandet.

 

Machu Picchu